Menu


Forside
Information
Om lægerne
Personale
Links
Patientvejledninger
Underlivssmerter
Celleforandringer
Til patienter der skal have foretaget vævsprøver
UDVIDET VÆVSPRØVER pga. HPV
Slynge-keglesnit
Patienter der skal have oplagt spiral
Ultralydunersøgelse af brystet
PCO
Ultralydvejledt undersøgelser af æggelederne
Reduktion af de små kønslæber (labia reduktion)
Kontakt klinikken
Sådan finder du frem

Brystkræft
Brystkræft rammer ca. hver 10. danske kvinde, og antallet stiger år for år. De fleste tilfælde findes hos kvinder over 50 år. Der er lidt større risiko, hvis man tager hormoner og endnu større risiko, hvis man drikker alkohol eller er overvægtig. Motion og sund kost med mange fibre, kan mindske risiko for brystkræft.

Hvad er ultralydundersøgelse ?
Ultralydundersøgelse er en metode til at opdage brystkræft, hvor man sender ultralyde ind i vævet og opfanger de reflekterende lyde – ligesom fiskerne bruger ekkolod. Der er ikke påvist skadevirkning af ultralyd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mammografi hvert 2. år af kvinder over 50 år.

Ultralyd er ligesom mammografi ikke en 100% sikker metode til at opdage brystkræft. Ultralyd er ikke første valg hos kvinder over 30 år, med mistanke om forandringer i brystet, men ved ultralyd kan der påvises en del brystkræftknuder, som ikke kan mærkes eller ses på mammografi, dog kan man ikke ved ultralyd se mikroforkalkninger. Man ved ikke, hvor mange brystkræfttilfælde, der kun viser sig ved mikroforkalkninger. Der er ingen metode, der er 100 % sikker.

Opdages en knude
Finder man en knude, bliver patienten henvist til brystklinik på sygehus til videre undersøgelse.

Brystkræft kan opstå få måneder efter en normal ultralydskanning og/eller mammografi. Hvis der senere føles ændringer i et bryst, skal du igen undersøges af en læge. 


Nov. 2016
Birgit Arentoft, Gynækolog

  Speciallæge Birgit Arentoft, Herlev Bygade 2, 1. sal, 2730 Herlev